26. September 2021 kl. 17.
TILLYKKE til Simon #1 Vilhelmsen (Yamaha 450sm) som netop har vundet det Tyske Supermotard Mesterskab 2021 i den hårdeste klasse S1.
Og ikke nok med det! Det er andet år i træk han gør det!
25.- 26.09. Großenhain, Tyskland.
Video Celebration: Supermoto IDM 2021 Winner Simon Vilhelmsen!
Finalen i Tysklands Supermoto Mesterskab 2021
Efter 5 intense og nervepirrende afdelinger af det “Internationale Deutsche SuperMoto Meisterschaft 2021”, var det i denne weekend at Finalen, og afdeling 6 som skulle afvikles i Großenhain, Tyskland. De mange deltagere fordelte sig imellem klasserne S1, S2, S3 og Youngster, S4 Nord, S5, Juniorer og Rookies og Ü40.
I S1 klassen har der over hele året været tæt i toppen, og det er virkelig nogle præmie-kørere som #1 Simon Vilhelmsen har været oppe imod. Navne som Marc-Reiner Schmidt, Jan Dominik Deitenbach, Hampus Gustafson og Peter Banholzer har været nogle af de tunge typer der igennem året har åndet Simon Vilhelmsen i nakken.
I Race1 kæmpede #1 Simon Vilhelmsen især med Peter Banholzer og Nico Joannidis. Jan Dominik Deitenbach fik en stop-and-go straf, og Steffen Albrecht fik tekniske problemer i løbet. Vilhelmsen vandt foran Banholzer og Joannidis. Deitenbach havde et mindre styrt men kunne køre hjem som nr. 6 i Race1.
I Race2 rykkede Steffen Albrecht til fronten i starten, efterfulgt af Jan D. Deitenbach. Simon Vilhelmsen forsvarede sin 3.plads på offroad sektionden mod de sultne løver: Peter Banholzer og Nico Joannidis. I sidste ende var Steffen Albrecht i stand til at trække sig lidt væk og sikrede sin sejr i, hvad der sandsynligvis var hans sidste løb. Jan D. Deitenbach forsvarede 2. pladsen foran Simon Vilhelmsen på 3. pladsen, og dette var nok for danskeren til at vinde titlen i sidste ende. Tillykke!
#19 Rasmus Priergaard Nielsen ( Yamaha SM) har også deltaget i S1 i det Tyske Supermoto Mesterskab 2021, men har dog langt fra været til start i alle afdelinger. Han har været rookie i S1, men har lavet en rigtig solid indsats i de løb som han deltog i! Denne gang kørte han 2 flotte placeringer hjem som nr. 10 i både Race1 og i Race2.
#24 Andreas Mikkelsen (G) kunne se sin landsmand Simon Vilhelmsen, blive nr. 1 i Race1 og nr.3 i Race2. Selv Blev A. Mikkelsen nr. 18 i Race1 og nr. 13 i Race2. (Andreas Mikkelsen var senest i 2012 under DMU, Supermotard Danmarksmester i SM A Open klassen. Andreas Mikkelsen har også tidligere deltaget seriøst i Internationale Deutsche SuperMoto Meisterschaft, over en årrække noget tid tilbage).
Der var også andre danskere til start i 25.- 26.09. Großenhain, Tyskland
Høegsberg Racing havde 3 kørere i ilden på Supermotard banen i Großenhain.
Tidligere på sommeren havde Sebastian Høegsberg et styrt på sin supermotard motorcykel i Tyskland, men var nu stærkt tilbage og viste tænder i Junioren klassen med en flot samlet 3. plads. Julie Høegsberg var også til start i Junioren klassen og sluttede som nr. 9 ! En mindeværdig weekend for søskende-parret i Tysk Supermoto.
“Far” Brian Høegsberg deltog i S3 klassen med en startposition som nr. 19, og sluttede som nr. 14 i S3 ! Flot kørt!
Og imens vi venter på en officiel video fra Supermoto IDM 25.- 26.09. Großenhain 2021. Ja, så kan du istedet se denne video med nogle velvoksne karle’ som kører i “Klassen over 40år” (Ü40 Cup Großenhain). Og hvis du syntes det her går stærkt? Så forestil dig også lige springet videre til S5 klassen, dernæst S4 klassen, Så S3, Derefter S2, og til sidst kan du forestille dig farten i S1 klassen med de hurtigste supermotard kørere 🙂
Video: Supermoto IDM Ü40 Cup Großenhain 2021
SuperMoto TV – SuperMoto IDM – Grossenhain 2021
Simon #1 Vilhelmsen Winning The German Supermoto S1 title for second year in a row!
Winner of Supermoto IDM 2021